På en af de canariske øer,Tenerife, udfor Afrikas vestkyst, findes et af verdens underværker, nemlig vulkanen el Teide.
At besøge den er som at genopleve jordens skabelse. Fra ferieøens venlige og tilforladelige solbeskinnede banale landskab,stiger man op igennem en permanent tung grå sky, der breder sig som et fugtigt halvmørkt mavebælte rundt om vulkanens nederste del. Igennem en sand urskov af mos og kæmpetræer, levende og døde, dryppende og klukkende dråber, af varm grøn livgivende fugtighed. En naturens livmoder. Her bliver alle ting til.
Ud af mørket , som oplevede man sin egen fødsel, ud i denne den første dags blændendee stærke lys over det enorme grå hav af skyer, der skjuler den kendte verden, stiger Teide i al sin skræmmende vælde. Det perfekte bjergs hellige og evige form. Enorm og helt uden menneskelige proportioner. Jorden man står på, er som på skabelsens første dag. Det bobler og sprutter og store lavaklumper er kastet hid og did i denne golde, gyldne storslående, forstenede, totalt skræmmende tavse opførelse af jordens skabelse, før der endnu var mennesker og dyr. Overalt enorme floder af flydende lava, der har tvunget sig vej igennem bugtede slugter og begravet alt på sin vej og efterladt en overflade så fyldt med skarpe, minikratere, at ingen menneskefod tør betræde den. Årtusinders vind og vejr havde skabt sære grupper af figurer så store som huse. På denne storslåede scene for olympens guder, konfronteres man ubarmhjertigt med sin egen sårbarhed og hele menneskehedens timelighed.
Her stod Dorthe Krabbe en forårsdag 2008 overvældet af stedets storhed, og følte, at hun her havde fået en stor gave. En åbenbaring, der ændrede hendes liv.
Alt hvad hun møjsommeligt havde lært, kunne ikke længere bruges,. Vulkanen el Teide var blevet hendes nye læremester, og krævede en ny start. Hjemme i Frigiliana indrettede hun sit værksted til magi. Slut med det smagfulde og sikre. Ind med trolderiet og heksekunsten. Ud hvor man ikke kan bunde og hvor der ikke går nogen vej tilbage. Båret af den stærke inspiration fra el Teide, har hun skabt denne serie spændende fade og skåle, hvor hun har fastholdt selve skabelsen som motiv. Det er en stor glæde for Dorthe, her på Galleri Flintholm for første gang at præsentere sine fade, dedikeret til vulkanen el Teide på Tenerife.
Drømme i brændt ler
I Dorthe Krabbes udstilling møder vi stentøj i abstrakte organiske
former og en ornamentik, der især har hentet inspiration i naturen.
Farverne spiller inden for en fin stille afdæmpet symfoni.
Naturen ses i en stor variation inden for barklignende skaller. En fisk i
et kubistisk formsprog udgør dekorationen i fade, hvis form er en
abstraktion over fiskeagtige former. Der er tale om en amøbeagtig
karakter. De slyngede linjer giver bevægelse i formen. Fascinationen
af havet ses ligeledes i skåle, der er formet som abstraktioner over havplanter.
Dorthe bevæger sig inden for en dekoration og et formsprog,
der har hentet inspirationer inden for kubistiske og ekspressive stilretninger.
Arkitekten Alvar Altos vaser ser også ud til at have inspireret,
men det er Dorthes egen iagttagelse og fabuleren over naturens former, der kommer til udtryk i beholdere, der vrider og vender sig i sære rytmer. Andre skåle har derimod en mere stram karakter. Her bringer ornamentikken og brændingen liv og bevægelse. Den specielle rakubrænding med dens krakeleringer i glasuren er med til at gøre stentøjet levende.
Farverne bevæger sig inden for jordfarveskalaens varme toner. Det at
såvel materiale som farve, form og linjer har rødder i naturen, giver
Dorthes stentøj et harmonisk udtryk.
Dorthe Krabbe er født 1947 i Danmark, men har siden 1981 været
bosat i Spanien.
Dorthe er keramiker, men det vidste hun ikke før sent i sit liv. For syv år
siden lærte hun håndværkets første grundlæggende regler langt ude i
bjergene bag Frigiliana. Der havde Susan Hart, en traditionel engelsk
pottemager af den gamle solide skole, sit værksted. Leret var intet mindre end en åbenbaring for Dorthe. Det frigjorde kræfter i hende, som hun ikke anede, at hun havde. Efter en vinter hos Susan etablerede hun sit eget værksted og gav sig til at undersøge lerets mange muligheder på egen hånd. Indimellem tog hun inspirerende timer hos mestre som Martin Løbner Espersen og Karin Sauer.
Dette er hendes første udstilling i Danmark, men hun har haft mindre
udstillinger i Spanien.
Hun er stadig eksperimenterende og arbejder i flere forskellige retninger og teknikker. Det perfekte interesserer hende ikke, men mere
hver enkelt tings individuelle udtryk.
Inger Skau
-------
Sueños de barro
En la exposición Dorthe Krabbe nos encontramos con gres, resumidos en formas orgánicas y ornamentaciones, inspirados en la naturaleza.
Los colores juegan una tranquila, agradable y moderada sinfonía.
La naturaleza se ve en una gran variación en superficies que recuerdan a cortezas. Un pez un diseño cubista es la decoración de platos, cuya forma es una abstracción sobre formas de pescado. Esta trata de un carácter ameba. Las líneas arrojadas dan movimiento a las formas. Fascinación por mar, se aprecia también en los cuencos que toman la forma en abstracciones de plantas marinas.
Dorthe se mueve dentro de una decoración y diseño, que se inspira en direcciones de un estilo cubista y expresivo.
Los jarrones del arquitecto Alvar Altos, también parecen haber inspirado,
pero es la fabulación propia de Dorthe en su observación y en las formas naturales, que se refleja en los contenedores, que escurren y se conviertan en extraños ritmos. Otros platos, tienen sin embargo un carácter más riguroso. Aquí la ornamentación y la cocción, aporta vida y movimiento. El Rakú tan especial con el resquebrajamiento de esmaltes, hace el gres aun más vivo.
Los colores se mueven en tonos cálidos de la escala de colores tierra. El hecho de que materiales, así como color, formas y las líneas se basan en la naturaleza, hace que el gres de Dorthe posee una expresión armoniosa.
Dorthe Krabbe nació en Dinamarca en 1947, pero resido en España desde 1981.
Dorthe es ceramista, pero no lo supe hasta tarde en su vida. Hace siete años aprendió las reglas básicas de artesanía, muy lejos en las montañas detrás de Frigiliana. Ahí tenía Susan Hart, una ceramista Inglesa tradicional de la antigua escuela, su taller.
El barro fue nada menos que una revelación para Dorthe. Desató unas fuerzas en ella, que ella desconocía. Después de un invierno con Susan, estableció su propio taller y comenzó a explorar las múltiples posibilidades del barro por su propia cuenta. Periódicamente, recibió clases magistrales de Martin Løbner Espersen y Karin Sauer.
Esta es su primera exposición en Dinamarca, pero también ha tenido varias exposiciones en España.
Se encuentra todavía en fase experimental, trabajando en varias direcciones y técnicas. Lo perfecto no le interesa, sino más la expresión propia de cada cosa. Inger Skau
